Indlægget beskriver tyrkiske folkedanse, særligt Halay og Horon, som symboler på fællesskab og kulturel identitet.
Hvor vi i Danmark mere dyrker fællessangen så er det mere fællesdans man dyrker i det farverige tyrkiske kulturunivers, hvor det i sær de to folkedanse Halay og Horon der er populære. Skønt deres populæritet er dansene er ikke blot underholdning; de har nemlig også funktion som en slags tidsmaskiner, om man vil, der fører os tilbage til en lidt anden tid fyldt med traditioner, historier og fællesskab.
Halay: dansen fra Anatolien
Halay stammer fra ordet "alay", som betyder "mange mennesker", enhed, forening og samarbejde. Det refererer også til kontinuiteten af en menneskegruppe. Halay folkedans udføres i høj grad i Øst-, Sydøst- og Central-Anatolien, og den er en af de mest iøjnefaldende danse.
Musikken til Halay-danse spilles med en skarp fløjte, der akkompagneres af et trommeslag. Dansen kræver minimum tre personer - uanset køn. Danserne holder hinandens hænder og danner en række, og derefter en cirkel.
I takt med musikkens rytme er fodkombinationerne meget vigtige.
Den første danser i rækken kaldes "halaybasi", mens den sidste danser i rækken kaldes "poccik". Begge har et lommetørklæde i hænderne, som de svinger i takt med musikken. Halay-musikken, og dermed også dansen, accelererer gradvist.
Historien om Halay går tilbage til de tidligste tyrkiske stammer, hvor Halay blev brugt som et symbol på styrke og fællesskab. I dag er det en måde at bevare den kulturelle identitet og styrke båndene mennesker i mellem.
Uanset hvor du befinder dig i Tyrkiet, kan du altid finde en anledning til at danse Halay, og det er her, magien virkelig begynder.
Horon: En Dans fra Sortehavet
Nu skal vi rejse mod den frodige Sortehavskyst. Her, blandt de grønne bjerge og den brusende bølge, finder vi Horon – en dans, der er lige så livlig som det landskab, den stammer fra. I byerne Trabzon og Rize er Horon mere end blot en dans; det er en del af hjertet og sjælen i regionen. Området er kendt for majsbrødbrød med en slags ansjos-fisk.
Forestil dig en gruppe mennesker, der står tæt sammen, deres hænder flettet, mens de danser i en hurtig kæde. Rytmerne fra trommerne fylder luften, og deltagerne bevæger sig i takt, deres skridt hurtigere og mere komplekse for hver tone. Horon er ikke for de svage; den kræver mod og dygtighed. Men belønningen er stor – en følelse af ren eufori og samhørighed, når man danser sammen med andre.
Musikken til en Horon-dans spilles med en lille tre-strengede violin kaldet "kemence" og en skarp fløjte. Danserne udføres i cirkler, halvcirkler eller i rækker. Den første danser i rækken kaldes "cavus", hvilket betyder sergent på engelsk. Horon-dansenes rytmer er 5, 7 og 9.
De mest karakteristiske bevægelser i disse danse omfatter rysten med skuldrene, at bøje eller nikke fremad, at kaste benene frem og at knæle ned - bevægelser der symboliserer den populære ansjos. Horon-danse udføres langs hele kysten af Sortehavet.
Halay og Horon er mere end blot folkedanse; de repræsenterer essensen af tyrkisk kultur og identitet.
Du vil møde grupper i parker, pladser og hvor der nu engang er plads...og støder du ind i en sådan gruppe dansere, så stop op, kig og tag i mod invitationen og dans med.
De dansene, der allerede er i gang, vil gøre alt i deres magt for at lære dig trinene - alle vil more sig og du får én på opleveren. Der vil sikkert blive grinet en del når du som udlænding kaster dig i lag med dansen... men du skal vide at der grines med dig - ikke af dig!
Klik og støt bloggen:
Comments