Forestil dig en stilhed, en rolig atmosfære der slutter sig tæt omkring dig. Det eneste du kan høre er lavmælt uforståeligt mumlen. Lyset er gult og foran dig ligger, hvad synes som, uendelige gange med søljer der holder et højt buet loft på plads. Velkommen til ‘Det Sunkne Palads’ i Istanbul.
OBS: Cisternen er lukket i foråret/sommeren 2022 grundet renovering. Der er desværre ikke fastsat en dato for genåbningen.
Nej, det er ikke et egentligt palads, jeg taler om – det er faktisk slet ikke en bygning – det er mere en konstruktion af 336 marmor søjler fordelt over godt 1000m2, bygget under jorden af godt 7000 slaver med det ene formål at skulle levere vand til oldtidens byzantinske kejseres Store Palads, der var placeret cirka dér hvor en del af Den Blå Moske ligger i dag.
Basilika Cisternen, der er det egentlige navn, blev bygget af kejser Justinian l, som en del af en genopbygningsplan, efter det mislykkedes Nika oprør i år 532. Navnet ‘basilika’ betyder et offentligt område – plads eller bygning, hvor Nova Romas indbyggere, bysantinerne, kunne få ordnet officielle papirer, legale spørgsmål o.s.v.
De fantastiske søjler og buer i cisternen. Besøgende går på nogle hævede gangbroer af en art af beton og træ.
Vandet i cisternen blev ledt via akvædukter fra skovområder cirka 20 kilometer væk og ned til Basilika Cisternen – der i øvrigt blot er én, dog den største, af det gamle Konstantinopels cirka 100 cisterne fordelt over oldtidens by og omegn.
Blandt de mere bemærkelsesværdige oplevelser i cisternen, er de to Medusa søjler, der står på hovedet i cisternens nordlige hjørne. Med det samme melder spørgsmålet sig: “Hvorfor har man placeret Medusas hoved sådan?”. Et af svarene kunne være, at man ville håne de gamle hedenske traditioner. Et andet, og nok mere korrekt, er at placeringen giver den bedste støtte.
De fleste af de 336 søjler er hentet fra tidligere græske og romerske templer. Nogle enda ‘rester’ fra romerrigest ‘gaver’ til Konstantinopel (som for eksempel Thutmose obelisken der stadig kan opleves i ‘Hippodromen’ få hundrede meter fra Basilika Cisternen).
Et a Medusa hoveder. Her kaster folk også mønter ned, i håb om at et ønske vil gå i opfyldelse.
Cisternen er bygget af omkring 7000 slaver, hvor af en del døde under det hårde arbejde. I følge legenden hørte kejser Justinian deres gråd lod opføre en søjle med huggede ‘tårer’ i – denne ‘Grædende søjle’ står ikke langt fra medusasøjlerne. Her kaster nutidens besøgende, mønter i vandet omkring, og sender et ønske. Om det virker – kan jeg ikke fortælle 😉
Basilika Cisternen funktion ophørte på tidspunkt – helt hvornår vides ikke, men det anslås til at være et par hundrede år før Osmanerne indtog byen. Derefter blev cisternen skrevet ind i glemmebogen. Og her lå den så lige indtil en fransk historiker besøgte byen i 1545 (knapt 100 år efter osmanernes erobring). Historikeren undrede sig over de lokale sænkede en spand ned gennem deres gulve og vupti trak de den retur fyldt med vand. Historikeren skulle efter sigende havde studset endnu engang, da han hørte at de lokale sad og fiskede ned gennem huller i deres gulve. Opslugt af nysgerrighed lykkedes det den franske historiker at skabe sig adgang til cisternen gennem et af de omtalte huller, og arbejdet med at kortlægge cisternen begyndte.
Ovenpå Det Sunkne Palads juni 2022. Renovering i gang, der har lukket cisternen for besøgende.
I dag er Basilika Cisternen et af Istanbuls mest populære museer. Måske et af byens mest ikoniske konstruktioner. En lang række Hollywood baskere finder sted i cisternen. Blandt dem kan nævnes ‘Skyfall’ og ‘Inferno’.
Vandet og fiskene i cisternen har siden sommeren 2019 været tømt grundet restaurering. Det tager en del af atmosfæren samt turen rundt i cisternen er en del kortere – dog stadig et mindeværdigt besøg værd.
Sådan finder du Basilika Cisternen: Sporvogn T1 til Gülhane Station eller SultanAhmet. Basilika Cisternen ligger næsten helt anonymt, men hold øje med skiltning. På kortet nedenfor, symboliserer de to X sporvognestationerne.
Alle photos i dette indlæg: oktober 2020 mitistanbul.dk (c). Kort uddrag fra Apple Maps
Комментарии