Da den tyrkiske republik blev født i 1923, blev problemet med analfabetisme tydeligere end før. Samtidigt var den politiske og kulturelle tendens mere vendt mod den vestlige kultur end den mellemøstlige – og efter få års debat skiftede Tyrkiet det arabiske/Omanske alfabet ud med det vestlige ‘Latinske alfabet’ – altså, den slags bogstaver du sidder og læser lige nu.
Læse- og skrivefærdighederne i den unge republik blev anslået til at være under 10%. Dog har nyere forskning peget dog på, at tallet reelt set nok har ligget på 47%.
Syndebukken blev det, for det tyrkiske sprog, ulogiske arabiske alfabet som var indført af Osmanerne. Modsat arabisk består det tyrkiske sprog af en hel del vokaler/vokallyde – og det vakte voldsomme problemer både for skrive- og læsefærdighederne. Men et alfabet er kulturelt, så Atatürks drøm om en vestlig orienteret republik betød en kulturel reform af de helt store.
Det var under store protester fra det mere konservative etablissement, da en af de første punkter på Atatürks kulturelle dagsorden, var at ændre den tyrkiske kalender.
I 1925 blev den islamiske kalender udskiftet med den gregorianske (den vi bruger i f.eks. Danmark). Det er her, næsten 100 år senere, det der gør et besøg på en gravplads i Tyrkiet lidt spøjst, som billedet her viser: Født 1331 død 1976.
Skønt protester fra de konservative og religiøse kredse, fik tilhængerne af det latinske alfabet et godt skub, da Tyrker-nationerne, der nu var indlemmet i Sovjet, i 1926 skiftede til det latinske alfabet.
Fra foråret 1928 droppede man at skrive tal på arabisk. og den 1. november 1928 vedtog man loven om at al offentlig kommunikation kun skulle skrives med det latinske alfabet per den 1. januar 1929.
I 1931 skiftede Tyrkiet til det metriskesystem- Der ud over iværksatte man en ‘udrensning’ i sproget. En lang række persiske og arabiske ord blev sløjfet og erstattet med mere ‘tyrkisklydende’ ord. For eksempel ordet ‘dudu’ blev til ‘papağan’ (papegøje).
Men Atatürk, der i sin samtid ofte blev beskrevet som en lingvist - eller rettere: en pseudo-lingvist, var ikke helt færdig med sin ‘kulturrevolution’. Der skulle skabes en national stolthed – at være tyrk, var det helt store, endsige det helt store.
I midten af 1930erne udgav man ‘Solsprogsteorien’. En teori der i sin enkelthed går ud på, at alverdens sprog oprindeligt stammer fra et tyrk-sprog (Turco) fra det centrale Asien. Teorien lever stadig, men blev hurtigt skudt i sænk af tidens lingvister. Men resultatet var i hus; Atatürk opnåede at skabe en national stolthed.
Den samme nationale stolthed man ser i dag, når tyrkiske ledere hele tiden taler som universet drejer sig om Tyrkiet.
Eller når nutidens tyrkiske ledere mener at det var en tyrker der opdagede Amerika eller vil sende tyrkere på månen i løbet af de næste par år.
Nå, men tilbage til alfabetet. For i de første 10 år efter det latinske alfabets indførelse faldt analfabetismen og i dag er skrive- og læsefærdigheden blandt tyrkerne på knapt 99%.
2024 - nyt Türk alfabet?
Den Tyrkiske regeringsleder i 2024 har luftet ideen om at lave et fælles Türk alfabet, fælles for de Türk-talende lande.
Spørgsmålet er, hvad der ligger bag? Handel, kultur eller et helt andet fællesskab - et modtræk til EU
Noter: Som historielærer har jeg valgt en at skrive indlægget her som ‘et overblik’ samtidigt med at jeg forsøger at perspektivere lidt i den øvrige samtid og nutid. Der ud over håber jeg, at indlægget vil give dig blod på tanden til selv at opsige mere viden om emnet. Jeg har her i indlægget forsøgt at samle de største punkter om den sproglige/skriftlige revolution i Tyrkiet. Der er selvfølgeligt mange flere punkter ligesom der er dybere forklaringer og perspektiveringer. – Allerede i 1850erne havde man i Osmanerriget debattet en udskiftning alfabetet. – Solsprogsteorien lever stadig i bedste velgående og bruges stadig af nationalist/fascistbevægelserne i bl.a Tyrkiet. – Debatten om udskiftningen af alfabetet var hidsig, og der fløj med beskyldninger om anti-islam osv.
Kilder: Loven om det latinske alfabet Solsprogsteorien Daily Sabah Hurriyet Daily News Propaganda Polis Top illustration: Ramiz Gökçe/Akbaba magazine, august 1928
Comments