Osmanernes kæmpe kanonkugler fløj kejser Konstanin XI Palaeologus om ørene, da han, til lyden af knusende sten og sårede soldaters skrig af smerte og frygt, sidst blev set i live – på det der i dag hedder Istanbul Bymur. En mur der først så dagens lys godt 600 år f.Kr og som gennem de seneste par millennia både er blevet flyttet, udbygget og forstærket flere gange.
Det gamle Byzantium blev grundlagt omkring år 650 f.Kr og snart efter, begyndte man at konstruere en mur rundt om den daværende by. Faktisk menes det at der stadig er et lille stykke tilbage af denne oprindelige mur. Den stump skulle ligger i en lille gade fra Sultanahmet pladsen ned mod Eminönü.
Kortet over Konstantinopel er lavet af Cristoforo Buondelmonti i 1422. Konstantinopel var på dette tidspunkt omgivet af Osmanerner der havde erobret (de Tyrkiske historiebøger siger ‘overtaget’) områderne næsten helt op til murene. Kadikoy og Uskudar på den asiatiske side, var på dette tidspunkt underlagt Osmanerne.
Men som årene gik og byen voksede sig større og mere magtfuld, blev murene også både rykket og forstærket.
Murene har modstået alt fra ‘Det første Arabiske erobringsforsøg i årene 674–678. Some delvist forsvarede byen i 1203 under det såkaldte 4. Korstog der betød begyndelsen på Konstantinopels og Byzantiumimperiets forfald. Og det var den mur som Osmanerne godt 1000 år senere, i 1653, brød igennem efter flere måneders intensivt bombardement.
Meget er sket siden. Forskellige jordskælv og almindelig ældningsprcems har beskadiget muren. Murbrokker og sten fra mure er gennem årene blevet brugt af lokale til at bygge deres huse med. Og skønt muren er på UNESCO listen over verdensarv, så har forskellige storborgmestre i Istanbul sat deres triste præg på muren ved at rive noget af muren ned for at bygge veje eller kontorbygninger.
Februar 2021: Istanbul Storkommune er gået i gang med restaurering af muren.
Storborgmester Imamoğlu besøger restaureringsprocessen af bymuren.
Heldigvis er det langt det eneste af muren stadig at finde på landkortet. I dagens Istanbul er det muligt at se muren og enkelte steder også muligt kravle op på den, men risikoen for stenskred samt murens nye ‘indbyggere’ af narkomaner gør det både usikkert og lodret farligt, og kan ikke rigtigt anbefales.
Nu har Istanbuls Storkommune IBB med storborgmester Imamoğlu i spidsen nu tænkt sig at lave om på. Her har man nemlig påbegyndt en gennemgående restaureringsproces af muren. Dette vil skabe et pænere billede af byen – og måske i nær fremtid blive et trækplaster for turister.
En skøn oplevelse
Er du i Istanbul og har lyst og mod på en god lang gåtur, kan jeg klart anbefale at tage en travetur langs med muren. Du kan for eksempel starte omkring Balat færgeleje på breden af Det Gyldne Horn. Her kan du se nogle gamle bygninger midt i vejen og nogle bygninger med flad facade. Disse er bygninger i muren. Følg muren op gennem små gader i små nabolag. Det er op og ned ad bakker mod Edirnekapi hvor du kan finde Chora Museet, der er en mindre gammel kirke i stil med Hagia Sophia. Klart værd et besøg.
Fortsæt dernæst mod Topkapi Park. Her ligger Panorama 360 Museet, der er om erobringen af Konstantinopel i 1653 (besøger du museet vil jeg anbefale dig at have læst lidt på historien fra ikke-tyrkiske kilder først, da der er en voldsom historie forvrængning til stede). Parken omkring museet og op mod muren er et af Istanbuls mest populære parker for en picnic. Fortsæt med muren på din venstre side 4 km ned mod Marmarahavet. Her vil du se en masse nyttehaver, som de lokale holder sig. Turen tager uden museumsbesøg eller lange pauser cirka 3 timer.
Commentaires