Indlægget handler om Lahmacun, en populær tyrkisk ret, ofte kaldet "tyrkisk pizza", med krydret topping på en sprød bund.
Lahmacun, ofte kaldet "tyrkisk pizza", er en af de mest elskede retter i Tyrkiet og blandt mange mennesker verden over. En tynd flad brødbund toppet med en krydret blanding rullet sammen om blandt andet salat, persille og løg. Mums.
Faktisk er Lahmacun slet ikke Tyrkisk, men mere en delikatesse fra en del af det tidligere Osmannerrige, den tager nemlig sine rødder i Leventen - hvor navnet betyder 'kød med dej" - lahmacun.
I Tyrkiet er det imidlertid en utrolig populær streetfood, hvor den ofte rulles sammen om enten en masse frisk bredbladet persille og rå-løg med sumak, eller med frisk salat, agurk og tomat citronsaft og en smule paprikaflager.
Den sprøde bund og den krydrede topping rullet om det grønne fyld, gør den til en perfekt snack eller hurtig middag.
Opskrift:
Her i vores Istanbul-hjem, laver vi vegetabilsk mad, jeg er blevet kødfri mens kæresten er mere... skal jeg kalde det 'kødafslappet' haha. Han spiser kød når vi er ude, men hjemme laver vi kun mad uden kød.
I opskriften bruger vi avokadoolie, da vi bruger avokadoolie i varm tilberedning og olivenolie i kold tilberedning. Du skal selvfølgelig bruge den olie du synes bedst om! Avokadoolie er smagfri.
Lyt til podcasten Samtaler fra Istanbul
Derfor får du et par forskellige opskrifter her: både en med kød topping og en med vegetabilsk topping.
Lahmacun dej:
- 500 g hvedemel
- 1 teskefuld salt
- 1 teskefuld sukker
- 2 teskefulde tørgær
- 300 ml lunkent vand
- 2 spsk avokadonolie
Vegabilsk topping:
- 200 g aubergine, skåret i små tern
- 1 løg, finthakket
- 2 fed hvidløg, knust
- 1 rød peberfrugt, finthakket
- 2 tomater, skåret i tern
- 2 spsk tomatpuré
- 1 teskefuld paprika
- 1 teskefuld spidskommen
- 100 g spinat, hakket
- Salt og peber efter smag
Kød topping:
- 300 g hakket oksekød eller lam
- 1 løg, finthakket
- 2 fed hvidløg, knust
- 1 rød peberfrugt, finthakket
- 2 tomater, skåret i tern
- 2 spsk tomatpuré
- 1 teskefuld paprika
- 1 teskefuld spidskommen
- Salt og peber efter smag
- Frisk persille, hakket (til pynt)
Gør sådan:
1. Forbered dejen: I en skål, bland mel, salt, sukker og tørgær. Tilsæt lunkent vand og avokadoolie og ælt dejen, indtil den er glat. Lad den hæve i 1 time.
2. Tilbered topping:
A) Vegetabilsk topping: Sauter løg og hvidløg i avokadoolie. Tilsæt aubergine og steg, indtil den er blød. Tilsæt peberfrugt, tomater, tomatpuré og krydderier. Tilføj spinat og lad det simre, indtil spinaten er lidt 'slatten'.
B) Kød topping: I en pande, svits løg og hvidløg i lidt avokadoolie, indtil de er bløde. Tilsæt hakket kød og steg, indtil det er brunet. Tilsæt peberfrugt, tomater, tomatpuré og krydderier. Lad det simre i 10 minutter, indtil fyldet er godt blandet og smagene er trukket sammen.
3. Bag lahmacun: Forvarm ovnen til 250 grader. Del dejen i 6 portioner og rull hver portion ud til en (meget) tynd cirkel. Læg fyldet på dejen og fordel det jævnt og press det med fingerene lidt ned i dejen. Bag hver lahmacun i ovnen i 8-10 minutter, eller indtil let gyldne.
4. Servering: Placer skåle med en masse frisk bredbladet persille, friskskåret rå-løg med sumak drysset over, frisk grøn salat, agurk og tomatskiver. Frisk citron saft presset ud over lahmacunen der rulles sammen og nydes.
Afiyet olsun
Støt bloggen - læg lidt drikkepenge
Så mange tak for opskrifter 🙏🍷