Jeg har altid misundet kulturer som den tyrkiske, hvor folk i alle aldre spontant bryder ud i folkedans. Der er noget utroligt smukt og fællesskabsstyrkende ved at se mennesker, unge som gamle, danse sammen til traditionelle toner.
I Danmark synes det, som om kun en begrænset del af befolkningen kender til og praktiserer dansk folkedans (selv kender jeg vel et par trin... hvis så mange). Så i lang tid har jeg følt mig en smule af en slags 'kulturfattig' netop på grund af dette savn af en art - men sådan forholder det sig jo slet ikke på nogen måde, for mens det måske er folkedans i Tyrkiet, så er det i Danmark vores allesammens: fællessang.
Og så satte jeg mig for at finde ud af lighederne og forskellene...
I Tyrkiet er folkedans en integreret del af hverdagskulturen. Dansene varierer fra region til region, hver med deres egne unikke trin og musik. Generationer mødes om denne kulturelle arv og danser sammen, ofte ved festlige lejligheder som bryllupper og nationale helligdage - eller når man nu engang er sammen.
Dansene er en social begivenhed, som styrker båndene mellem deltagerne og de mange kulturer, der findes i Tyrkiet.
I Danmark har vi en anden form for kulturelt fællesskab, men som også bringer mennesker sammen: fællessang. Fællessang er en dybt forankret tradition, hvor vi samles på kryds og tværs af generationer for at synge sammen fra for eksempel Højskolesangbogen eller ved festlige lejligheder, hvor vi skråler "Vi sejler op ad åen" eller hakker os igennem versefødderne på den sang, familien har skrevet til melodier som "Mor, jeg skal tisse" eller "Jeg en gård mig bygge vil".
Den danske fællessang oplever vi også i julen, hvor vi i fællessang går rundt om juletræet, og når vi til Skt. Hans synger med på både Shu-bi-duas og Lange-Müllers versioner af "Midsommervisen".
Både den tyrkiske folkedans og den danske fællessang har nogle grundlæggende ligheder. Først og fremmest handler de begge om fællesskab. Begge skaber de en følelse af samhørighed og tilhørsforhold, hvor vi mennesker samles på kryds og tværs af generationer og deltager i denne fælles aktivitet, som vi danskere bare ikke i talesætter som en 'kulturel aktivitet'.
Den mest åbenlyse forskel mellem tyrkisk folkedans og dansk fællessang ligger i udtryksformen. Hvor tyrkisk folkedans er en fysisk aktivitet, som involverer kropslig bevægelse og koordination, er fællessang en vokal aktivitet, hvor fokus ligger på stemmen og den musikalske oplevelse. Dansen kræver ofte en større forståelse for koreografi og fysisk udholdenhed, mens sangen kræver en fælles forståelse for melodi og harmoni.
Jeg har her beskrevet enkelte af de ligheder og forskelle der er på folkedans og fællessang... men der er mange flere både ligheder og forskelle, jeg håber at vi alle kan finde glæde og inspiration i vores respektive traditioner og måske endda lære lidt af hinanden - selv må jeg indrømme, at jeg er 'bedre' til Halay end til dansk folkedans :ø)
Klik & støt bloggen:
*vi/danskere/tyrkere har jeg i dette indlæg benyttet som en generaliserende betegnelse
👯🗣️🙏❤️