top of page
Forfatters billedeMartin

Istanbuls sjaskvåde street-food stjerne

Opdateret: 29. sep.


Indlægget beskriver Istanbuls street-food-sensation 'Islak Hamburger' – der kombinerer den klassiske burger med tyrkisk flair. indledning - dansk variant - hvad er det - egen erfarring - anekdote


Istanbul er en af de byer, der er smækfuld af street-food-delikatesser. En af de mest unikke og populære af slagsen, der har fanget både lokale og turisters opmærksomhed, er den berømte 'Islak Hamburger'.


Før jeg skriver videre, lad mig være helt ærlig og sige, at jeg ikke ved, om islak hamburger har fanget den positive eller den negative opmærksomhed.


Jeg mener dog, at det var på bagsiden af Politiken, jeg engang så Islak Hamburger blive kaldt for ‘gourmet’ - hvilket jeg vil mene er at sænke niveauet for hvad begrebet ‘gourmet’ dækker over. haha


Nå, men altså, 'Islak Hamburger', der på dansk er kendt som den 'våde burger', er en øhh... ja, en slags fortolkning af den gode gamle klassiske bøfsandwich... af den slags du indtil for 20-30 år siden kunne købe i de fleste pølsevogne i Danmark... og som du kan stå i timelange køer for at sætte tænderne i på Bakken i Klampenborg.


‘Islak hamburger’ har en helt særlig plads i Istanbuls natteliv hvor den er en af de helt store favoritter blandt dem, der leder efter et hurtigt snack på vej hjem efter en stribe Efes, Raki eller andre våde sager.


Men altså... hvad gør Islak Hamburger så speciel?

Er det kombinationen af en tilberedt hakkebøf, der placeres i en dampet bolle, og derefter dyppet i noget tomatsauce?


Eller er det kombinationen af ingredienser og tilberedningen og så den måde, hvorpå burgerne holdes varme, i nogle dampende glasbure (der æigner en popcorn maskine), hvilket giver dem den der karakteristiske sjaskvåde og snaskede konsistens?


Islak Hamburger findes overalt i Istanbul, på alle byens street-food-barer og mad-kiosker, men det mest berømte sted for at nyde en Islak Hamburger er ved Taksim-pladsen.


Lige ved siden af den ikoniske Burger King i starten af Istiklal Cd stimler folk sammen for at få en bid af denne ikoniske burger fra en af de mange street-food-barer.


Om jeg selv spiser dem?

Tja, før min kost blev kødfri, har jeg et par gange i ‘opløftet tilstand’ købt et par Islak Hamburgere med hjem... altid til stor fortrydelse haha


Men jeg har venner, der uanset hvad, skal have en af dem med i hånden, når de besøger Istanbul.


Sågar har jeg en historie om en kammerat... der på jagt efter Islak Hamburger... trods bedre vidende gik ind i en park og faldt i søvn på græsset. Vågnede op uden sin taske, pas og telefon... kun posen med Islak Hamburgere havde han tilbage 😂

... en sand historie!


Nå, men tjek Islak Hamburger ud, når du er i Istanbul.

… afiyet olsun 🤤



1 Comment

Rated 0 out of 5 stars.
No ratings yet

Add a rating
Jens Prahl
Sep 24
Rated 5 out of 5 stars.

😄🤣😄🤓

Like

For at bedømme & kommentere indlæg her på Mit Istanbul DK skal du tilmelde dig siden, det gør du super hurtigt og nemt med en email eller din Facebook-konto.

  • Facebook
  • Instagram
  • Threads
  • X
bottom of page