top of page

Hemmelig tunnel fundet under Istanbuls travleste strøggade

Forfatters billede: MartinMartin

Stenklædt tunnel med belysning på væggene. Lys skaber et varmt skær, der fremhæver de gamle murstensvægge. Mystisk atmosfære.

Under restaureringsarbejdet af Rumeli Han på Istiklal Caddesi i Istanbul blev der i 2017 opdaget en hemmelig tunnel. Tunnelen, der dateres tilbage til 1894, er nu blevet restaureret og vil snart være åben for besøgende. Historie - restaureringen - progromen - egen oplevelse - find vej & info - ordbog - Vær med til at støtte mitistanbul.dk - Lyt til Samtaler fra Istanbul - Book en Mit Istanbul Byvandring


Forskellige kilder, har i forskellig kontekst omtalt tunnellen, der løber under Istiklal Caddesi, Istanbuls svar på Strøget i København. Tunnelen blev brugt af velhavende og adelige personer, der ville at bevæge sig mellem handelsbygningerne på hver sin side af dagens Istiklal Cd., uden at blive set af offentligheden.

Tunnelen forbinder Rumeli Han med Anadolu Han og Afrika Han, der alle blev bygget af den samme arkitekt, Ragıp Efendi.


De tre han* blev bygget sammen med tunnelen, så gæster fra Afrika kunne bo i Afrika Han, mens folk fra Anatolien og Iran boede i Anadolu Han. Tunnelen gjorde det muligt for dem at bevæge sig mellem bygningerne uden at skulle gå gennem de travle gader.


Rumeli Han har været under restaurering siden 2017, og tunnelen er nu blevet renset og restaureret med respekt for sin historiske karakter. Der er blevet fjernet mere end 100 lastbilfulde affald fra tunnelen, og den er blevet restaureret med materialer, der svarer til dem, der blev brugt i 1890'erne.



I 1955, under natten med kaos og vold, fortæller flere, at en grupper mennesker fra bygningerne søgte tilflugt i Rumeli Hans tunneller. Denne lille detaljer, som jeg ikke helt kan finde mange akademiske kilder på - men som uden tvivl fandt sted, og får et besøg i tunnellen til at være mere end bare 'spændende' - den bringer nemlig også et lille 'gys' med sig.


Både lokale og turister har udtrykt stor interesse for at se den hemmelige tunnel. Selv besøgte jeg tunellen i 2023, mens renovationsarbejdet stadig var i fuld sving, hvilket betød at jeg desværre kunne se en mosaik der er dernede på en af væggene.


Find vej & information:

Det er muligt at besøge tunellen - spørg de handlende der arbejder i Rumeli Han. Det koster lidt håndører jeg har hørt at det koster 5 USD/5 EURO for udlandske besøgende og 100 TL for lokale.



*En han var en slags by-karavanserai, en almindelig handelsbygning i osmannisk (og bredere islamisk) arkitektur. Den fungerede som overnatningssted for udenlandske købmænd, lager for varer, værksteder for håndværkere og kontorer for handel.

For at bedømme & kommentere indlæg her på Mit Istanbul DK skal du tilmelde dig siden, det gør du super hurtigt og nemt med en email eller din Facebook-konto.

bottom of page