top of page
Forfatters billedeMartin

Guide: Oplev Istanbul fra en cykelsaddel

At opleve Istanbul fra en cykelsaddel, er både en skøn og lidt anderledes måde at se denne megaby på. Istanbul Storkommune IBB lancerede for et par år siden ISBIKE, en slags bycykel der kan lejes på timebasis – og for en slik.

Jeg er selv cyklist her i byen hvor de manglende cykelstier eller bilisters respekt for de få cykelstier her er og cyklister i det hele taget ofte er lig nul, så elsker jeg at nyde byen på den 2-hjulede.

På langt de fleste af kysttrækningerne mod Marmarahavet og Bosporusstrædet i Istanbul, er der anlagt cykel- og vandrestier. Her ser du ofte venner, kærestepar o.s.v træde rundt på en lyseblå cykel af en art. Denne cykel er en ISBIKE der koster fra 7,50 TL i timen at leje – og det klarer du amt fra din smartphone.

Sådan gør du: 1) Sus hen på din App Store (Google Play, Apple App Store m.v). søg efter “isbike” og download appen. Er du ikke så sikker på dit tyrkiske, og hvis appen ikke allerede automatisk er på engelsk, så kan du sætte sproget i indstillinger. 2) udfyld lidt om dig selv. Også om du er tyrkisk statsborger eller udlænding. 3) priserne er lidt uigennemskuelige, da der er et ‘abonnement’ som man kan vælge – men så stor der også lidt om at abonnementet vil blive tilbagebetalt… nå, men det er ikke så mange penge. 4) Hvis du ikke allerede står ved et af ISBIKE stativerne, så kan du bruge kort-funktionen til at finde det nærmeste stativ med cykler. 5) Du klikker hen på ‘lej cykel’ og du modtager nu en lille kode, som du taster ind på standeren hvor cyklen holder parkeret. 6) Første gang du betaler, snupper Isbike automatisk 20 TL samt det abonnement du har valgt. De 20 TL sættes ind på din konto som du kan cykle for. 7) Når du er færdig med at cykle rundt, finder du et ISBIKE stativ, parkere cyklen på samme måde som da du startede din cykelleje og vupti, det var det.


Standeren her, har værkstøj og pumpe. Lige til at fikse cyklen, skulle noget være i uorden – og givet at du ved hvad der er i vejen 🙂

Du kan selvfølgeligt også leje cykler fra en række forskellige forhandlere, men så skal du ud i den egentlige trafik og cykle – og det vil jeg ikke anbefale… for du skal både have is i maven, kende Istanbuls uforudsigelige trafikanter og 100% vide hvor du vil hen – og hvordan du kommer derhen.

Fordelen ved ISBIKE er at det er nemt og ligetil, og at du lejer cyklen i de områder hvor man har større cykelstianlæg. Ulempen er den manglende cykelhjelm… den skal man selv sørge for. OBS, der er intet lovkrav om hjelm for cyklister.

Jeg kan høre at du spørger om kvaliteten af ISBIKE cyklen, øhm – ja, den har 3 gear. Men modsat normen er 1. gear det tunge og 3. gear det lette. Det er selvfølgelig ikke top kvalitetscykler, men det er muligt at få sig en god cykeltur.

Det skulle også være muligt at leje en ISBIKE direkte fra standeren med brug af dit kreditkort. Dette har jeg dog ikke selv prøvet. Hvis du har nogle erfarringer med ISBIKE, så skriv dem endeligt i kommentarerne her nedenfor.

Comentarios

Obtuvo 0 de 5 estrellas.
Aún no hay calificaciones

Agrega una calificación

For at bedømme & kommentere indlæg her på Mit Istanbul DK skal du tilmelde dig siden, det gør du super hurtigt og nemt med en email eller din Facebook-konto.

  • Facebook
  • Instagram
  • Threads
  • X
bottom of page