Dette indlæg beskriver 5 tips til efterårsaktiviteter indenfor historie, mad, kunst og kultur i Istanbul. historiske seværdigheder - bosporus - basarer - mad - byvandring - støt bloggen - tips
Efteråret er en vidunderlig tid at besøge Istanbul, hvor byens rige historie og pulserende kultur kommer til live i de køligere måneder. Her er nogle aktiviteter, der gør din efterårstur til Istanbul uforglemmelig.
Efteråret er perfekt til at udforske Istanbuls ikoniske seværdigheder som Hagia Sophia museet, Den Blå Moské og Topkapi-paladset og Kariye museum og moske, Basilica Cisternen osv.
En sejltur på Bosporusstrædet er en must-do oplevelse for enhver besøgende i Istanbul. I efteråret kan du nyde den smukke udsigt over byens skyline, mens du ser hvordan bladene skifter farve langs kysterne. Det er en fredfyldt måde at opleve både den europæiske og asiatiske side af Istanbul. Du kan også tage et af de fantastiske Bosporus Dinner Cruises der byder på mad, drikke og masser af underholdning til den smukt oplyste Istanbul som du kan beundre fra vandsiden.
De farverige markeder i Istanbul, såsom Den Store Basar (Grand bazaar) og Krydderibasaren (Spice Bazaar), er altid en fornøjelse at udforske. Her kan du finde alt fra krydderier, chokolade, lokum og tekstiler til unikke souvenirs. Efteråret bringer også sæsonbestemte delikatesser, som er værd at prøve. Husk at te og krydderier fra de åbne beholdenere både mister aroma og måske har en masse støv i sig. Derfor skal du altid forlange at få dine varer fra lukkede beholdere.
Efteråret er en god tid til at nyde det tyrkiske køkken, der tilbyder varme og behagelige retter. Prøv en skål dampende linsesuppe eller en klassisk kebab på en lokal restaurant. Eller kast dig ud i de tyrkiske Street-food delikatesser. Glem ikke at smage på efterårets specialiteter som kastanjer og græskarbaserede retter.
Oplev megabyen fra en anden vinkel. De lidt køligere temperaturer gør det lidt mere behageligt at vandre rundt og udforske denne magiske megaby. Tag med mitistanbul.dk (altså mig, Martin) på en Moske tur, historisk tur eller en street-art/gadekunst tur. Klik og læs mere om mine fantastiske byvandringer.
Tips:
Vejret kan være lidt drilsk, så husk en vand- og vindtæt efterårsjakke og godt fodtøj.
Som du kan læse her, er Istanbul om efteråret en oplevelse fyldt med farver, smag og kultur. Uanset om du er historieelsker, madentusiast eller kulturinteresseret, er der noget for enhver smag i denne fascinerende megaby - europas største metropol (der er så stor. at den spreder sig over to kontinenter).
Comments