Flere passagerer klager over væggelus på Turkish Airlines-fly. Flyselskabet synes at ignorere klagerne med tilbud om utilstrækkelig kompensation. passager historier - rejsebranche problem - dyr bekæmpelse - utilstrækkelig kompensation - THY erkender - Væggelus på hotel og AirBnB - Hvad er væggelus - bekæmpelse - Vil du støtte bloggen - Podcast
Avisen New York Times skriver man har modtaget en række ubehagelige rapporter om væggelus på Turkish Airlines. Flere passagerer har delt deres oplevelser med at finde væggelus på sæder, tæpper og endda faldende fra kabine-bagageboxene.
Under en flyvning fra Johannesburg til Istanbul i marts sidste år, oplevede en passagerer, en væggelus kravle på hendes sæde under en flyvning fra Johannesburg til Istanbul. Hun tog et foto med sin mobiltelefon, kontaktede flypersonalet der fjernede væggelusen og ellers slog det hen som en bagatel. Efter landing, kontaktede passageren Turkish Airlines og viste dem sit fotobevis, men her afviste flyselskabet hendes bekymringer. Efter at have delt sin historie på sociale medier, opdagede passageren, at hun ikke var alene.
Et kærestepar have fundet væggelus på en flyvning med Turkish Airlines fra Istanbul til San Francisco i efteråret 2024. De beskrev, hvordan væggelus ligefrem “faldt ned fra loftet og ramte passagererne”. En anden passager kunne dokumentere 13 bidmærker efter at have opdaget væggelus på en Turkish Airlines-flyvning sidste oktober.
Væggelus er et tilbagevendende problem i rejsebranchen. I 2023 oplevede Paris et omfattende udbrud midt i den årlige Fashion Week, hvor væggelus blev set i offentlig transport og andre steder. Samme år lancerede Sydkorea en landsdækkende forebyggelseskampagne, der målrettede transportknudepunkter.
Selvom flyselskaber som Turkish Airlines foretager dybdegående rengøring hver 21. dag, forbliver væggelus en udfordring på grund af de hurtige af og påfyldninger af passagererne i de forskellige lufthavne mellem forskellige klimazoner.
Bekæmpelse af angreb er ikke nem og kræver, at et fly tages ud af drift i dagevis, hvilket selvsagt både er en dyr og tidskrævende proces.
Aviation konsultanten Rob Tuck fremhæveroverfor avisen New York Times de betydelige logistiske udfordringer, flyselskaber står overfor, når de håndterer sådanne problemer.
Er du nervøs for væggelus på fly eller hotel/AirBnB?
Nej
Ja
Det har jeg aldrig tænkt over
Men det rykker ikke ved de utilstrækkelige kompensationer som passagerer mødes med. De er utilfredse med Turkish Airlines' respons og de tilbudte kompensationer, såsom 10% rabat på fremtidige rejser.
Passagerklager er blevet mødt med anmodninger om lægefaglig dokumentation og inkonsekvenser i kundeservice.
Trods de udfordringer, der er forbundet med væggelusbekæmpelse, forventer passagererne, at flyselskaberne opretholder en ren og væggelusfri flyveoplevelse.
Dette understreger behovet for effektive forebyggelses- og responsstrategier fra Turkish Airlines' side. New York Times skriver at de gentagne gange har bedt om en udtalelse fra Turkish Airlines i sagen om væggelus, men kun er blevet mødt med tavshed.
Turkish Airlines reagerer Efter offentliggørelsen af artiklen den 2. januar 2025 har Turkish Airlines udsendt en pressemeddelse hvor selskabet afviser påstande om egentlig væggelusplage.
I pressemeddelelsen understregers det, at der er regelmæssig rengøring og desinfektion af flyene, samt hurtig handling ved eventuelle skadedyrsfund.
I pressemeddelelsen erkender Turkish Airlines at væggelus kan være et sporadisk problem men at man prioriterer passagersikkerhed og komfort højt.
Turkish Airlines skriver desuden at de "samarbejder med flyproducenter for at optimere skadedyrsbekæmpelse".
Væggelus på hotel og AirBnB Væggelus er et stigende problem på hotelværelser og i Airbnb-lejemål. Insektets lille størrelse og evne til at gemme sig i sprækker gør dem svære at opdage, og de kan hurtigt føre til et angreb. Insekterne transporteres via i bagage, tøj eller møbler Gæster bør inspicere madrasser, sengegavle og møbler grundigt ved ankomst, og rapportere eventuelle fund til hotellet eller værten,
Hvad er væggelus:
Væggelus er små, blodsugende insekter, der lever af menneskeblod. De er nataktive og gemmer sig gerne i sprækker og revner i møbler, senge og bag vægbeklædning. Bekæmpelse af væggelus kræver en grundig tilgang og er ofte tidskrævende.
Bekæmpelse af væggelus
Metoder omfatter blandt andet intensiv rengøring, brug af varmebehandling, insekticider og i nogle tilfælde professionel skadedyrsbekæmpelse.
Forebyggelse er lige så vigtigt som bekæmpelse, og omfatter regelmæssig inspektion af møbler og senge samt hurtig handling ved mistanke om angreb.
Kilder: New York Times, THY,
Comments