Dette indlæg kigger på nogle af de populæreste - og et par mindre kendte - moskeer i Istanbul.
Süleymaniye Camii - Yeni Cami - Eyüp Sultan Camii - Kılıç Ali Paşa Camii - Den Blå Moske - Yeraltı Cami - beklædning - andre forslag
Det er ikke moskeer du mangler når du besøger Istanbul, for byen har over 3000 af slagsen – i alle størrelser og aldre. Nogle er nybyggede betonklodser eller senmoderne arkitektur mens andre er tidligere kirker og så er der alle de mange traditionelle moskeer bygget af osmanerne.
1 Süleymaniye Camii Hævet over Det Gyldne Horn ligger Süleymaniye Camii. Bygget på den 3. høj i Konstaninopel (Istanbul fra 1930) tegnet af den berømte arkitekt Mimar Sinan ligger en af megabyens mest ikoniske moskeer: Süleymaniye Camii.
Ud over den storslåede arkitektur og den omkring liggende park, er der også en helt unik udsigt over Det Gyldne Horn med Galata tårnet på den modsatte side af hornet.
Moskeen der blev bygget på foranledning af sultan Suleyman den Prægtige, er blevet restaureret og delvist genopbygget ad flere omgange siden den stod færdig i 1557.
I 1660 var der en brand der ødelagde store dele af moskeen, i 1766 kollapsede kuppeltaget under et jordskælv og under første verdenskrig blev moskeens åbne gård brugt til at opbevare ammunition, hvilket en dag udløste en eksplosion – restaurereningen efter eksplosionen stod først færdig i 1950’erne.
Ud over moskeen, blev der også bygget en skole, hospital og et suppekøkken for den fattige del af befolkningen, ironisk nok huser suppekøkkenet i dag en restaurant for den mere pengestærke gæst. I komplekset finder du også Sultan Suleiman den 1., hans hustru Hurrem Sultan samt arkitekten Mimar Sinan Mausoleerne.
I marts 2024 åbnede Istanbul Design Museum i gyden der løber lige nedenfor moskeen.
2 Yeni Cami
Den “Nye Moske”, ligger på havnefronten i bydelen Eminönü. Moskeen er en af de mere interessante af slagsen. I 1597 lod Valide Sultan Safiye (på dansk, kongemoder Syfiye) – moder til sultan Mehmed III – befale opførelsen af en moske i byens pulserende handelscentrum, Eminönü. Der blev dog kun bygget i nogle få år, da sønnen døde i 1603 og da den nye sultan Ahmed I ingen interesse havde i hverken moskeen eller bedstemoderen, stoppede han byggeriet og satte bedstemoderen tilbage i haramet. Under den store brand i 1660 blev ruinerne af den halvfærdige moske raseret. Det fik arkitekt Mustafa Ağa til at foreslå moderen af den daværende sultan, Mehmed IV, at hun skulle fuldføre moskeprojektet. Således skulle det ske – og moskeen stod færdig i 1665 med det lidt ændrede navn Yeni Valide Sultan Camii, der i dag forkortes til Yeni Camii.
3 Eyüp Sultan Camii
Moskeen ligger et godt stykke ned ad Det Gyldne Horn. Engang for et par hundrede år siden, var Eyüp en lille landsby uden for Konstantinopels mure. Men som industrien voksede og immigranter fra Balkan bosatte sig i området, blev den lille landsby hurtigt til en del af megabyen.
I denne lille landsby lod Osmanerne opføre en særlig moske, kun 5 år efter erobringen af Konstantinopel – altså i 1458. Placereingen var ikke tilfældig på nogen måde, for det siges at bannerbæren og blandt profetens nærmeste – Abu Ayyub al-Ansari ligger begravet her, hvor han døde af sygdom under den første arabiske belejring af Konstantinopel i årene 674-678.
Efter mange års misligholdelse, fandt en gennemgående genopbygning af moskeen sted i år 1800 – til mere eller mindre det man i dag møder.
Bydelen Eyüp er magisk, den stadig har en landsbyatmosfære over sig. Smalle snoede gader der gennem de seneste 30 år har forvandlet sig selv til et et livligt handelsområde med masser af souvenir for både den nysgerrige turist og den religiøse muslim.
4 Kılıç Ali Paşa Camii
I bydelen Tophane ved Karaköy, er en af de moskeer med en helt særlig historie. Bygget på ordre fra Kılıç Ali – der var gået fra at være en italiensk pirat til at konvertere til islam, derfra bistå osmanernes flåde blandt andet under slaget om Malta – til at blive admiral i den omanske flåde.
Kılıç Ali ville lade bygge en moske, men blev, med en anelse hån, beordret til at ‘man som admiral kun kunne bygge en moske på vandet’. Kılıç Ali tog udfordringen bogstaveligt, lod en lille bugt i Tophane fylde med jord og kontaktede så den 90-årige arkitekt Mimar Sinan og bad ham bygge et moskekompleks på det inddæmmede område. Komplekset med en tilhørende skole og hamam, stod færdigt i 1580.
Det helt særlige ved denne moske, er to slanke søjler som Mimar Sinan lod placere mod muren indenfor i moskeen. Umiddelbart virker de som pynt, men virkeligheden er en helt anden:
I tilfælde af jordskælv eller jordskred drejer søjlerne rundt om deres akse, og dermed advarer de tilstedeværende om at forlade moskeen øjeblikkeligt. Ideen synes selvsagt smart, taget i betragtning af, at Kılıç Ali Paşa moskeen jo blev bygget på en noget sumpet havbund. Der er nogle pudsigheder ved hele historien om moske komplekset og om Kılıç Ali selv. Han sad 5 år i algerisk fangenskab, en historie der blev til kapitel XXXIX i Don Quixote de la Mancha. I 1970erne blev nogle scener fra filmen Hamam indspillet i moskeens tilhørende hamam.
5 Den Blå Moske (Sultan Ahmet Moskeen).
Den Blå Måske er måske et af de mest ikoniske landemærker i Istanbul. Moskeen, der stod færdigbygget i 1616, er berømt for sin smukke blå kakkeldekoration fra byen Iznik, som pryder både interiøret og eksteriøret.
Efter Zsitivatorok-fredstraktaten i 1606, der var et hak for den Osmanniske stolthed - lod Sultan Ahmet 1. moskeen bygge for at 'genvinde Allah's nåde'.
Beliggende på ruinerner af byzaterrigets Store Palads, hvor den Osmanniske elite havde ladet flæere mindre paladser opføre - måtte Sutanen til lommerne for at købe jorden og da krigen mod Østrig-Ungarn havde været dyr blev Den Blå Moske bygget under store protester. Faktisk forbød ulemaen* muslimer at bede i moskeen. En regel som enkelte muslimske sekter i dag stadig holder i.
Den Blå Moske er helt garanteret et besøg værd. Men der er ofte lange køer for at komme ind.
6 Yeraltı Cami - Den 'Underjordiske Moske'
I karakoy tæt ved den store færgeterminal finder du Yeraltı Cami - også kendt som Kurşunlu Mahzen, der er i kælderen af en bygning der oprindeligt blev opført i 711 e.Kr. som en del af Konstnatinopels forsvarsanlæg.
Under osmannernes belejring i 1453 benyttede de osmanniske soldater kælderen her som en moske. I årene efter erobringen blev stedet dog brugt som et våbenmagasin.
Det var først i 1700-tallet at stedet igen blev omdannet til en moske - og genopbygget cirka 50 år senere efter et jordskælv.havde ødelagt stedet.
Moskeen er selvsagt ikke som nogen anden moske. Den har 54 søjler og strategisk placerede vinduer, der skaber en fredfyldt atmosfære - i hvad der reelt er en kælder. I moskeen er placeret 3 grave der hver er oplyst med grønt lys.
Der ud over vil jeg også anbefale
Påklædning
At besøge en moske betyder at man lige skal planlægge sin påklædning en smule. Kvinder skal have dækket, ben, skulder og skuldre og hår. Mænd skal have dækket benene. Man kan låne tørklæde o. lign af moskeen.
🕌👍🌞