Den 15, juli 2016 markerede en skelsættende dag i Tyrkiets historie, da et mislykket kupforsøg rystede landet. Det mislykkede hupforsøg efterlod et ar af politisk ustabilitet og dybe ar i det tyrkiske samfund.
Officielt blev kupforsøget udført af en gruppe militære officerer tilhørende en tidligere regeringsallieret religiøs sekt, der forsøgte at vælte den demokratisk valgte regering. Kupmagerne besatte strategiske steder i Ankara og Istanbul og erklærede undtagelsestilstand i et forsøg på at tage magten.
Støt bloggen:
Men bag de officielle erklæringer florerer der også en række uofficielle rygter og teorier om kupforsøget. Nogle hævder, at regeringen selv planlagde kupforsøget for at retfærdiggøre en efterfølgende udrensning af oppositionen og styrkelse af sin egen magt.
Andre spekulerer udenlandske kræfter var involveret i kupforsøget med det formål at destabilisere Tyrkiet.
I ugerne efter den 15. juli, arrangerede regeringen masser af politiske stormøder og demonstrationer, under “Demokrati” banneret. Samtidigt gjorde regeringen dagen den 15. juli til en helligdag: ‘Demokratiets dag’.
Er du i Tyrkiet den 15. juli 2024, vil du høre det kald fra moskeerne som vi taler om i podcasten Samtaler fra Istanbul #6 (se nedenfor). De tyrkiske myndigheder for religiøse anliggender (Diyanet), har meddelt at 90.000 moskeer over hele landet vil lade kaldet lyde.
Podcasten "Samtaler fra Istanbul" sætter i episode #6 fokus på den 15. juli 2016. Min ven Ida, som du mødte i episode #5 og jeg var begge i Istanbul på denne dag. I podcasten taler vi om vores oplevelser og refleksioner oven på den nat i juli tilbage i 2016. Du kan finde podcasten hvor du normalt finder podcasts eller via mitistanbul.dk/podcast
Flere samtaler...tak 😉