Taxi & minibus

Transport via vejnettet gennem Istanbul er ofte en tidskrævende aktivitet. Uanset om det er med bus, taxi, minibus eller dolmus. Men nogle gange er det nu ikke helt så tosset endda – men hvad og hvordan?

OBS grundet tyrkiets økonomiske kaos i 2022, sker der jævnlige prisreguleringer. priserne her i indlægget er derfor ikke retvisende.
Minibusserne minder en smule om forvoksede folkevognsrugbrød fra 1970’erne – og komfort er ofte et element der er ikke har fået mange tanker. De blå eller brune (alt efter område) minibusser er dog ofte en ganske udmærket mulighed at benytte sig af, hvis man skal til mindre områder uden for det indre-centrale Istanbul. Det kan dog være enormt svært at finde ud af hvilken minibus man skal hoppe ombord på.
I minibussen betaler man kontant til chaufføren – og råber op når man skal af. Det er ikke ualmindeligt at minibusser stopper midt i en rundkørsel, et kryds eller på en smal et-sporet vej, for at sætte passagerer af eller tage nye op.

Dolmus er en deletaxi. De kører en fast fra og til rute. Og du kan stige af undervejs. Dolmus er ofte nyere og moderne og dermed komfortable vans, der tager passagerne fra A til B og B – A. For eks:
- Besiktas – Taksim
- Besiktas – Nisantasi
- Taksim – Bakirkoy
- Taksim – Kadikoy
- Taksim – Bostanci
Man betaler med kontanter til chaufføren, der kører når alle pladserne er fyldt op. Prisen afhænger af ruten. De fleste Dolmus kører både nat og dag – det afhænger af ruten.

Taxi er både den nemme og ofte praktiske måde at bevæge sig rundt i Istanbul på. Du er dog en del af trafikken – og om du havner i hvad der ofte virker som never-ending myldretidstrafik, kan betyde om du kommer frem til dit bestemmelsessted senere end beregnet.
Det er ikke usædvanligt at bruge 60-90. Minutter på at krydse en af broerne over Bosporous Strædet, eller 45-60 minutter på at komme fra Den Store Basar (Grand Bazar) til fx Taksim… det hele afhænger af tidspunktet, og det er næsten aldrig helt til at vide.
Selvom startgebyret På taxameteret siger 5 TL for de Gule taxier, er minimumsbetalingen 13 TL. Lyseblå taxier koster 7 TL i startgebyr og minimumsbetalingen er 15 TL. Dertil kommer evt. motorvejs- og broafgift.
Som bosat hernede, har jeg haft privatbil. På det tidspunkt boede jeg ca 40km fra centrum, og var grundet arbejde derfor ‘tvunget’ til at have en bil. Det var pragtfuldt – og dyrt – og hjemturen i trafikken kunne på motorvejen nemt tage 2-3 timer fra centrum. Uden trafik var samme tur godt 25 minutter.
Jeg vil derfor anbefale ideen om at leje en bil hernede, ud over parkeringsproblemer er det også voldsom spild af tid, specielt hvis man kun er her i nogle få dage eller en lille uges tid.
Tag i stedet oplevelserne med den offentlige transport, dolmus eller taxierne.

Mobil apps:
Bitaksi – en app der også kan indstilles til engelsk sprog. Personligt bruger jeg Bitaksi til al min taxikørsel i Istanbul. Jeg har haft glemt/tabt genstande i taxien og vi har lynhurtigt kunne opnå forbindelse til hinanden igen.
Åbn appen og ‘praj en taxi’ via telefonens GPS. Bitaksi giver en vis sikkerhed, da chaufføren og din rute kan spores. Prajer du en taxi via bitaksi er der også klagemuligheder. Chauffører snyder sjældent – meget sjældent hvis de er prajet via Bitaksi.