Mit liv som ‘tyrkisk linselus’

Den første fastende dag i ramadanen er vel overstået og Iftar måltidet er nydt på behagelig vis rundt i de tyrkiske hjem. TV’et står tændt i alle hjem og pludseligt dukker danskeren Martin op på skærmen hvor han, på tysk vel at mærke, fortæller de glade og mætte tyrkere, at deres lækre oliven sælges over hele Europa.

Siden jeg var barn har jeg været glad for at lave musik og teater så senere blev det til en uddannelse indenfor teatrets fantasifulde verden, en fuldtids pop-karriere i central Europa, radio vært i Danmark og her i Tyrkiet er det hele sådan blevet kombineret.

Jeg modtog i 2012 European Podcast Award for mit radio-program ‘Pride Radio’.

Det er i dag en hobby, den der kreative side af mig, men det er bestemt også side af mig der holder mig i gang, lader mig møde spændende mennesker og giver hverdagen et drys af et eller andet lækkert krydderi… og så kaster det jo også en mønt af sig.

Fra min tid som pop-stjerne i central Europa med duoen BDB. Her en PR stump fra vores hæsblæsende 9 måneders turné med 140+ koncerter

Ud over min pop-musik (der findes på iTunes, Amazon, Spotify, Apple Music m.m), er det så her i Tyrkiet også blevet til roller i film og på TV som i den tyrkiske blockbusterRecep Ivedik 6” – der havde biograf præmiere i efteråret 2019. Filmen blev vist i biografer (og senere streaming/TV) over det meste af verdenen hvor der er et tyrkisk community.

Jeg har modtaget 100-vis af videoer fra fans over hele verdenen der har været i biografen og mobiloptaget nogle scener fra filmen Reep Ivedik 6, hvor jeg spiller videnskabsmand.

Min medvirken i filmen og den samtidige udgivelse af singlen “Where The Sun Meets The Sea” – fik Marmarabirlik, Tyrkiets største oliven virksomhed, til at tænke: ‘ham kan vi bruge’ (indrømmet – dette er sikkert ikke helt sådan det skete – nuvel, alt for lidt spændende læsening haha)

Marmarabirlik reklamen blev indspillet på taget af en eller anden bygning i Sishane i Istanbul med brug af en ‘green screen’. reklamen blev sendt første gang den 24 april – og i sekunderne efter glødede min telefon.

I den tidlige sommer 2021 blev jeg kontaktet af den tyrkiske TV personlighed og skuespiller Okan Bayülgen der ville have mig til at spille i et med i et af sine nye TV-projekter for BluTV. Her spiller jeg en ikke-død Søren Kierkegaard og overfor en række store personligheder: En filosof, historiker, sangerinde og så Okan selv. Super spændende.

Efter ‘kup forsøget’ i July 2016, indspillede jeg denne single og video i Istanbul. Sangen er på dansk og hedder “Hvis Du Kysser Min Hånd”. Sangen skrev jeg for mange år siden, men det blev altså i 2016 at den endeligt blev indspillet i Balyoz studier i Istanbul.

Optaget i Balyoz pladestudie. I øvrigt et af Istanbuls største studier og brugt af en del af de store stjerner – og så af mig haha.

mere info om mit kreative liv findes på www.martinstrecker.com

579

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *