Istanbul: 8000 skridt ned i historien

Jeg er en stor beundrer af Liva Weels fortolkningskunst og en af mine absolute favoritter er Poul Henningsen tekst fra 1941, “de gratis glæder kan vokse på steder violerne gror.” Men ville dette refræn også kunne passe på Istanbul? Denne lille tese satte jeg mig forleden for at undersøge – og her er hvad jeg fandt.

Det er nok ikke til den store overraskelse at det korte svar er “ja”, men hvad kan man opleve uden at skulle have penge frem? Kan du opleve historien? Tag med mitistanbul.dk på en 8000 skridt gratis oplevelse!

Tag på en god vandretur
Med plads til mellem 30.000 – 60.000* tilskuere var hippodromen i Nova Roma noget af et tilløbsstykke. Her var der underholdning for folket i form af chariot ræs, folkemøder, henrettelser og meget mere spændende. Faktisk var der også en slags spillemaskiner (kan ses på Istanbul Arkæologiske museum) og stedet har også dannet rammen om et folkeoprør og massakrer, før den omkring år 1300 begyndte at miste sin betydning og langsomt faldt hen, og tilsidst rippet for plads og sten til at bygge for eksempel Den Blå Moske.

1 – Lyt efter… kan du høre det?
Du ankommer til sporvognestoppet SultanAhmet. Lige bag stoppet er der en masser mindre bunke-røde murstensruiner omgivet af et lavt sort jerngitter. Gå hen til dem, lyt efter… kan du høre jublen fra tusindvis af mennesker? Faktisk var dette en del af den gamle hippodrom, her hvor folk sad – tilskuerne. Her sad de og heppede på chariot ræs, oplevede henrettelser, fik gaver fra kejseren, jublede til de gode nyheder, deltog i afstemninger, oprør og massakrer.

2 – Helligdommen
Lige bagved disse ruiner, ligger der en helt anden slags ruin. Dette er Sankt Euphemias Helligdom. En helgen der i det nuværende Kadikoy (dengang en selvstændig handelsby med navnet Kalkedon/Chalcedon). Man har tømt helligdommen for al kunst og kultur, og nu er der blot lidt udgravning at se – men stadig meget spændende. Her var helgens jordiske rester stedt til hvile i en sarkofag af sølv. Faktisk spiller denne helgen en indirekte rolle i hvad der senere blev skellet mellem den katolske kirke or den ortodokse kirke – men det er en anden spændende historie til en anden gang.
Gå en lille tur rundt på ruinerne og nyd stilheden, for når du fortsætter lige om lidt, er det mellem en menneskeflok der måske kunne minde lidt om den hippodromen så i sin storhedstid.

3 – Den Tyske Fontæne
For nu går du ned mod de gamle spor i hippodromen. Der hvor chariotløbene drønede 7 omgange rundt om spinaen (‘øen’ i midten af hippodromen). Med ryggen mod Sankt Euphemias Helligdom, er der til venstre ‘Den Tyske Fontæne’, en gave fra den tyske kejser Wilhelm II i 1900. Den Tyske Fontæne ligger i den nordlige ende af Hippodromen.

(Indlægget fortsætter følgende meddelelse…)

---

Hent indlægget her som e-bog, med flere billeder og mere information. E-bogen er selvfølgelig helt gratis.

---

4 – Obelisken
Til højre er der de tre eneste tilbageværende dekorationer fra hippodromens storhedstid:
Thutmose II Obelisken (også kaldet Theodosius Obelisken). Obelisken er fra det 18. Egyptiske farao-dynasti omkring år 1450 f.Kr – altså 3500 år gammel udsmykning. Obelisken kom til Konstantinopel under kejser Theodosius 379–395 e.Kr. På obelisken fortælles historien om en sejr over Mittanierne i år 1450 f.Kr. Foden af obelisken regnes med at være lavet i forbindelse med installationen i Konstantinopel, og viser kejser Theodosius køre vinderen af et chariotræs.

5 – Slange-søjlen
godt 20 meter fra obelisken står en lidt sørgelig rest af Slange-søjlen. Oprindeligt var søjlen 8 meter høj og havde 3 hoveder. Bronzesøjlen blev lavet omkring år 450 f.Kr. Søjlen blev flyttet fra den oldgræske region Delphi til den nuværende plads i år 323 e.Kr. Det eneste tilbageværende af slangehovederne kan ses på Istanbul Arkæologiske museum.

6 – Den Murede Obelisk
Sidst i rækken ser du det man kalder den Murede Obelisk. Den 32 meter høje obelisk stod for enden af vædeløbsbanen – aller nederst på spinaen. Obelisken skulle være bygget på bestilling af kejser Theodosius 379–395 e.Kr. for at afspejle Circus Maximus i Rom, der havde 2 obelisker. Omkring år 950 e.Kr. blev obelisken beklædt med forgyldte bronzeplader der fik inskriptioner af sejre og storhed. Fra den tid or nogle hundrede år frem, blev obelisken i folkemunde kaldt for “Messing tårnet”.
Under det 4. korstog i 1204 e.Kr blev de forgyldte messingplader fjernet og smeltet om. Efter Osmanernes indtagelse af Konstaninopel, blev det en tradition at unge mænd tilhørende elitesoldater enheden Janitsharerne, klatrede op ad den murede obelisk, for at ‘vise deres styrke’, Denne tradition beskadigede obelisken yderligere.
Den Murede Obelisk står i den sydlige del af hippodromen.

Vidste du: Når du følger stisystemet rundt på hippodromen, er det et stisystem der er anlagt der, hvor den gamle vædeløbsbane lå. Den oprindelige bund af hippodromen ligger dog et pat meter nede under denne nye belægning.

7 – Den Blå Moske
Nu er du ved Den Blå Moske der stod færdig i 1616. Der er for tiden noget renovation, så det er svært at se resterne af de sæder fra hippodromen der befandt sig ind mod det gamle kejser palads, Det Store Palads.
Den Blå Moske, blev bygget for at styrke den Osmanniske stolthed efter en fredsaftale med Habsburg dynastiet (Østrig Ungarn) og det samtidige tab af en krig mod Persien. En måde hvorpå man igen kunne benytte Konstantinopel som et ‘krigsbytte’ eller som et ‘trofæ’, var at rive resterne af byzans kejserens Store Palads ned og bygge en kæmpe moske på fundamentet. Som sagt så gjort. Den Blå Moske byder på mere end 20.000 håndlavede og håndmalede keramiske mosaikker og 200 vinduer med farvet glas – og er en storslået oplevelse.

8 – Sphendonen
Du står på hippodromen med Sultan ahmet lige i ryggen, Gå ned til den murede obelisk og drej til venstre ned ad en lille vej, dog meget trafikkeret, vej. Fortsæt ned ad bakken og følg vejen rundt. Kig op til højre, her ser du sphendone muren. Denne mur er det eneste egentlige tilbageværende større stykke af selve hippodromen. Da terrænet går pænt ned ad bakke, måtte man bygge en solid mur for at støtte rundingen af hippodomen – også kaldet Sphendonen. Fundamentet består af en masse gange og rum. Det er ikke muligt at komme ind, men bygningsværket står der stadigt her 1700 år senere.

9 – Lille Hagia Sophia
Fortsæt ned ad vejen indtil det ligesom flades ud. På venstre hånd vil du pludselig se en stor græsplæne og en stor rød murstensbygning, der kunne minde lidt om Hagia Sophia. Der er mange historier om denne tidligere kirke, én af dem fortæller at man først byggede denne kirke for at lære byggeteknikkerne for så at tage dem med over og bygge den egentlige Hagia Sophia (som vi kommer til lidt senere). Dette er dog nok ikke helt sandheden, da begge bygninger blev opført nogenlunde samtidigt. Oprindeligt hed Lille Hagia Sophia; “Kirken for sankt Sergius og Bacchus”.
Efter Osmanernes erobring af Konstantinopel i 1453 forblev denne en kirke for en rum tid, men blev til en moske mellem 1506-1513.
Indenfor kan du se nogle fantastiske kolonner af søjler (kolonnade) der flere steder stadig bærer inskriptioner fra Kejser Justinian (år 527) samt en flot udsmykket kuppel.

10 – Arasta basaren
Så er det ud på vejenigen og bevæge dig opp ad bakken. Hold dig til højre og vupti du kigger ned ad bakken med Bosporus/ og Maramarahavet i baggrunden, kun afbrudt af Lille Hagia Sophias kuppel tag. Smuk udsigt. du fortsætter til højre bagom Den Blå Moske. Nu kommer du forbi nogle murrester. Disse er rester fra det Store Palads. Der er ikke meget at se, men her vil du også kunne finde mosaik-museet. Et museum der indeholder masser af mosaikker fra bl.a Det Store Palads. Her til venstre finder du så en passage der hedder Arasta Bazaar. Stedet sælger overvejende souvenirs og andet tingeltangel – men har en spændende atmosphere, og uanset om du vil bruge penge eller ej, er det klart en 5 minutters slentretur værd.

Hagia Sophia (Hellig Visdom)
Når du forlader basaren, skal du lige forbi et par caféer mv og så er du igen tilbage på den gamle hippodrom. Kig til højre, her står den: Hagia Sophia.
Bygningen, den konstruktion du står nu og ser på, blev opført fra år 532 til 537 af kejser Justinian I. Det er faktisk den 3. kirke der blev opført på stedet.
Den første Hagia Sophia (år 360 e.Kr.) blev beskadiget af brænd under et oprør (omkring år 404 e.Kr.) over at den daværende Patriark var blevet sendt væk fra Konstantinopel, efter et skænderi med kejserinden.
Den anden Hagia Sophia (år 415 e.Kr.) blev ligeledes beskadiget under et oprør. Det var det såkaldte Nika oprør mod kejser Justinian I i år 532 e.Kr. (om dette oprør bør jeg skrive et helt særligt indlæg).
Den tredje Hagia Sophia (år 537 e.Kr.) er den struktur vi ser i dag. Da Kejser Justinian I så den færdige Hagia Sophia skulle han efter sigende have udbrudt: “Salomon, jeg har overgået dig”. Gennem de seneste 1500 år har flere jordskælv gjort deres til at jævne Hagia Sophia med jorden. Men skaderne blev udbedredde og da Osmanerne i 1453 indtog Konstantinopel havde en stor del af byens tilbageværende befolkning sagt tilflugt i kirken, kun for at give mødt med Osmanernes 3 dages vold, voldtægt og mord.
I 1453 blev Hagia Sophia indviet som moske en funktion den havde indtil 1935, hvor Hagia Sophia blev åbnet som et museum, lige indtil 2020 hvor den tyrkiske præsident indviede Hagia Sophia endnu engang til en moske. Desværre har de seneste 2 år som moske også sat sine spor i disse historiske omgivelser. Hærværk og almen respektløshed gennem de seneste 2 år har allerede sat sine ugenoprettelige spor på denne 1500 år gamle struktur.

Konklusion
Det korte svar på min tese om det er muligt at opleve historien tæt på og gratis er et rungende “ja”. Ikke alene mærker du historien som den ses nu. Jeg elsker selv at bruge mit akademiker-museumskort, hvor historien ligesom ‘serveres i glasmontrer’, men jeg må indrømme, at når jeg sådan bevæger mig rundt og selv oplever historien, er det en helt anden fornøjelse – en helt anden fantastisk fornøjelse.
jeg håber at du kan gøre brug af indlægget her.

Yderligere info mv
Moskeerne er lukkede for besøgende før og under bedetid. Du kan finde bedetiderne her fra Diyanet.
* historikere er uenige om det egentlige antal tilskuere men det ligger mellem 30000-60000 personer.

Alle fotos er taget af Martin Strecker juni 2022. Illustrationer om Hippodromens storhedstid af bl.a. Antione Helbert.
Kilder: Britanica, World History, Unesco, IBB, Ersin Kalkan ‘Beneath Istanbul’, dokumentar serien ‘Layers of Istanbul’ m.fl