Istanbuls herreløse katte & hunde

Besøger du Istanbul, vil du uden tvivl møde nogle af de mange herreløse katte og hunde der bor på gaderne eller i byens parker – det anslås at der er knapt 200.000 herreløse katte og hunde i storbyen. I dag er der kommunale og private organisationer samt private personer der tager sig af dyrene, men sådan har det ikke altid været.

I dagens Istanbul ser man masser af hunde på gaderne og i parkerne. Ligesom de ved hvordan de skal begå sig i trafikken, ved de også at et par dybe brune hundeøjne eller en spindende gnubben op ad benet sikkert kaster lidt mad af sig. For søde- det er de fleste, også selv om størstedelen af gadehundende tilhører den større størrelse af hunderacerne.


I 1910 fik guvernøren af Konstantinopel (Istanbul fra 1930) en idé: han ville samle alle gadehundende i byen, og sende dem ud til en af de mindre ubeboede øer i Marmarahavet – lige ud for byen.
Det anslås at ca. 80.000 hunde blev indfanget og sendt ud på øen Sivriada (Den Spidse Ø). En stor del af hundene døde – dels over behandlingen, dels sygdom, dels af sult – og en del druknede i forsøget på at flygte fra den uvelkomne golde ø.
I 1911 blev byen ramt af en gennemtrængende brand og i 1912 ramte et kraftigt jordskælv – disse events blev af de lokale omtalt som ‘Guds straf for behandlingen af hundene’.
Hundemassakren kaldes i dag for ’1910 Hayırsızada Hunde Massakre’ (Hayırsızada – Den Uvejsomme Ø).

[sc name=”primotours”][sc name=”rejsebutik”]

Heldigvis er myndighedernes tone overfor de herreløse dyr i dag en helt anden. I fællesskab med flere dyreorganisationer, indsamler man dyrene, vaccinerer og kastrerer/steriliserer dem – og sætter dem ud hvor man fandt dem. Hundene får et ‘tag’ i øret mens hunkattene får et lille hak i øret, der betyder at dyret har været i behandling.

hvis man som privatperson finder en syg hund eller kat på gaden, kan man enten ringe efter den kommunale dyrlæge der gratis kommer og behandler dyret – eller man kan tage dyret til en privat dyreklinik, her skal man dog betale for behandlingen, men de fleste dyrlæge har special-rabat for gadedyrsbehandling.

Såvel myndighederne som privatorganisationer, privatpersoner og mange forretninger og virksomheder stiller gerne mad og vand frem til hundene og kattene.
For et par år siden blev en mad og vand automat introduceret, her kaster man sin tomme vandflaske ind i maskinen, og vupti ud kommer der tørfoder og vand til dyrene.
Maskinerne står hist og her over hele byen.

Gode links:

1.194

You may also like...

1 Response

  1. 21/06/2020

    […] Hvad kan du opleve på Prinsernes Øer? Der er overfyldte badestrande (ofte halvdyr adgang), masser af ferieatmosfære – lidt i stil med den du kan opleve i Gilleleje, Rørvig eller på Skagen. Her er masser af souvenirbutikker, spisesteder, spændende arkitektur – og også masser af spændende historie. Øernes historie har ofte dannet ramme om nogle tragiske/dramatiske hændelser. I den romerske Byzantin periode, var det her at forskellige prinser blev sendt i eksil. Det var også på en af øerne at den tyrkiske Religiøse/konservative statsminister Menderes blev idømt dødstraf under en retsag i 1960/1961 (Menderes tilstod angiveligt at stå bag Istanbul Pogrom i september 1955. Den nuværende tyrkiske præsident – der beundrer og følger Menderes politiske ideologi, Indviede i maj 2020 den ø der var Menderes fængsel som ‘Demokrati og friheds øen’). Det var også på en af øerne at man massakredede istanbuls gadehunde dette kan du læse mere om Istanbuls herreløse katte og hunde. […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *